Sundholm jul 2018

Tirsdag, den 18. december 2018

SUND

SUNDHOLM: Tirsdag var der julekoncert med Publikumsorkestret under ledelse af Mette Hanskov fra Det Kongelige Kapel i Aktivitetscentret på Sundholm. Over 80 musikere i alderen 12-85 år spillede i omkring en time musik af blandt andre Beethoven, Tjajkovskij og Irving Berlin

Det var en dejlig koncert med amatørsymfoniorkesteret, som gav en reprise af en koncert de afholdt i operaen ugen forinden. Der var kendte julekompositioner og et par julesalmer blev afviklet med fællessang fra publikum.

Orkestret fyldte to trediedele af salen, så det blev en tæt oplevelse, men kirkesalen har en rigtigt god akustik også til så stort et orkester. Både publikum og orkester var glade for koncerten, så der er vist en ny juletradition på Sundholm under opsejling.